Journalistik er i høj grad også at kunne ”se historierne”. Jeg har i 25 år arbejdet med at finde de gode historier i en kompleks verden og formidle dem på en levende måde.

Journalistik gør komplekse emner klare og levende

Af journalist Hanne Stetting Duvå

Journalistik er en disciplin, der skærer en uoverskuelig og uendeligt kompliceret virkelighed op i små bidder, der kan forstås og formidles. Journalistik er også at kunne “se historierne” og fortælle dem på en levende måde.

Det gør jeg bl.a., når jeg finder og formidler nyheder, laver reportager og interview om sundhed eller skriver debatindlæg og pressemeddelelser. Jeg bruger også disciplinen til fagtekster, f.eks. pjecer til patienter og borgere eller i formidling af forskning.

En forenkling af et fagligt emne skal ”oversætte” det på en måde, så en begavet, men uvidende læser kan forstå et kompliceret emne. Man skal i teksten altid behandle sin læser respektfuld og som en ligemand, men en ligemand, der ikke kender til sagen eller emnet før nu under læsningen af den journalistiske artikel, hvad enten det er en nyhed, en reportage, et interview eller et portræt.

Det betyder bl.a., at alle fagudtryk skal erstattes med almindelige danske ord eller forklares på en enkel måde. Det betyder også, at kendsgerninger skal præsenteres i en rækkefølge, så læseren aldrig skal gå tilbage i teksten for at forstå noget.

Mit mål for det sproglige niveau i udgivelser for sundhedsvæsenet er, at de kunne være trykt i en landsdækkende kvalitetsavis. Her skal man nemlig ramme læsere fra mange forskellige faggrupper på én gang.

Kunsten at finde og fortælle historier

Journalistik er ikke bare at skrive klart og levende, men i høj grad også at kunne ”se historierne”. Det er en evne, man som journalist langsomt træner op, så det til sidst bliver lige som at spille efter gehør. Jeg har i 25 år arbejdet med at finde fortællingerne i en kompleks verden og formidle historierne på en måde, der fanger læserne.

Denne metode med at finde fortællingerne i det virkelige liv bruger jeg til interview, reportager fra f.eks. en hospitalsafdeling, eller når jeg følger et hold af forskere. Er det et interview eller en reportage fra en begivenhed, leder jeg efter gode citater, nuancer og dramatiske strukturer. Journalistik er altid baseret på kendsgerninger, men i denne del af arbejdet bruger journalister redskaber fra forfatternes værktøjskasse. Derfor bliver visse former for journalistik i dag kaldt for creative non-fiction.

Indførelsen af en ny behandling eller et samarbejde mellem to faggrupper kan skildres på en tør og kedelig måde. Det samme emne kan gøres levende ved at bruge direkte citater fra medarbejderne, der viser holdninger og følelser. Når jeg skriver en reportage, tegner jeg scenen i læserens fantasi ved at beskrive konkrete detaljer, der viser farver og former. Jeg skaber et dramatisk og forståeligt forløb ud fra virkelighedens kaos og tilfældigheder ved at fremhæve det vigtige og undlade en masse unødvendige detaljer.

Fortællinger får folk til at huske bedre

Alt dette udelukker ikke, at indholdet er fagligt korrekt, men de litterære virkemidler gør læsningen til en oplevelse frem for blot formidling af kendsgerninger.

Undersøgelser viser, at hvis man aktiverer følelser hos mennesker, husker de informationen bedre.* Jeg bruger også fortællingers form, når jeg laver portrætinterview. Her er formålet at vise mennesket bag fagpersonens eller lederens officielle maske.

De fleste mennesker har oplevet både med- og modgang i deres arbejdsliv eller private liv, og det er ofte i fortællingen om et dilemma, at en persons karakter kommer til udtryk på en måde, der er interessant at læse om.

*Professor i neurologi Antonio R. Damasio, fra bogen om bevidsthedsforskning Fornemmelsen af det, der sker, 1999, Hans Reitzels Forlag